Klimarute1RUTE 1: TRANEGILDE-BASSINERNE

Klimatur på ca. 6,5 km.
SØER, ÅLØB, MOSER, DYREPARK OG BÅLHYGGE

Se film om turen

Du kommer på denne tur igennem idylliske Tranegilde by og får set klimaprojekterne ved Tranegilde-bassinerne. Ruten slår et kort smut forbi Vallensbæk Sø, der er perfekt til vandski og som regnvandsbassin for nabokommunerne. Endelig kan du måske se en skrubtudse, frø eller salamander ved Tranegilde/Vallensbæk Mose, der også er et klimaprojekt.

Ruten fører gennem den røde Tivoliport ind til Ishøj Dyrepark, hvor der er skotsk højlandskvæg, får, klappegeder og naturlegeplads. Du kommer også forbi Ishøj Teater og Bredekærgård, hvor du kan møde dyr, lave naturlege og hygge om bålet.

KLIMASTOPPESTEDER BESØGSSTEDER OG SEVÆRDIGHEDER
1. I Winthersminde ved Tranegilde Mose er der etableret alternative underjordiske regnvandsbassiner.1. Ishøj Dyrepark har indgang i form af en rød kinesisk inspireret port, der tidligere stod ved Tivoli. Her kan du møde skotsk højlandskvæg, får og klappegeder. I dyreparken er der også en skov-forhindringsbane.
2.Tranegilde-bassinerne er tre forbundne bassiner, der ligger i forlængelse af hinanden. Deres klimamæssige funktion er at forsinke vandet fra Tranegilde Mose, så vi undgår oversvømmelse af landsbyen i Tranegilde.2. Ishøj Teater byder på teaterunderholdning for børn og barnlige sjæle.
3. Vallensbæk Sø er en sø, der er perfekt til vandski og som regnvandsbassin for vandet fra nabokommunerne.3. Bredekærgård er livlig og aktiv bondegårdsidyl. Her kan du møde dyr, lave naturlege, bålhygge m.m.
4. Tranegilde/Vallensbæk Mose benyttes som nødoverløbsbassin og kan rumme næsten 1 mio. m3 vand.
5. Tranegilde Mose har sin egen pumpestation, der tømmer mosen for vand, når nødoverløbet har været i funktion.


VÆRD AT VIDE:
Parkering: Hvis du er i bil, kan du tage afkørsel 25 mod Vallensbæk S og parkere for enden af Lundbækvej ved Schæferhundeklubben. Kør gennem bommen, og du er på ruten.
Rutens beskaffenhed: Mest grus og nem at færdes på.
Længde: Ca. 6,5 km.