Andreas N. Møhl

Jeg stiller op til bestyrelsen i Ishøj Forsyning, fordi jeg vil være med til at sikre rent drikkevand, og fortsætte videreudvikling og håndtering af klimasikring i Ishøj kommune. Derudover vil jeg også være med til at sikre, at man finder de bedste mulige løsninger til gavn for Ishøj borgerne.

Ib Hansen

Min faglige baggrund har jeg fra mange år som ingeniør i kommunens tekniske forvaltning. Målsætninger: -Sikre, at der leveres blødgjort drikkevand af høj kvalitet – Begrænse vandspild – Klimasikre lavtliggende områder mod oversvømmelse – medvirke til, at der på alle områder sikres og fastholdes en sund økonomi samt at synliggøre og orientere om opgaver, der varetages af forsyningen.

Per Meyer Jepsen

Jeg arbejder til dagligt som lektor i miljøbiologi på Roskilde Universitet. Her beskæftiger jeg mig med at forske i b.la. teknologier til vandrensning. Jeg har en stor interesse for miljø og erfaring med miljøbeskyttelse, den viden vil jeg benytte i bestyrelsen til at hjælpe med at beskytte vores grundvandsbassiner og kildepladser i Ishøj.

Poul Richard Jørgensen

Jeg har været medlem af Ishøj Byråd i flere år og har siddet i bestyrelsen for Ishøj Forsyning siden stiftelsen i 2010. I årenes løb har jeg fået et indgående kendskab til drift i forsyningen og været involveret i flere af projekterne i kommunen. Jeg kæmper for forbedring af vores vandmiljø og gør mit bedste, så forbrugerne også i fremtiden får vandkvalitet i top med stor forsyningssikkerhed.